Horsensegnens Strand- og Landjægere afholdt det årlige “Klubmesterskab i jagtskydning” på ØFC søndag den 26. april 2026. Skydningen foregik i det smukkeste vejr, og HSL sponserede alle lerduerne til medlemmerne. Hvad kunne man ønske sig mere?
Efter en god portion kaffe og rundstykker, blev deltagerne orienteret om reglerne. Skytterne skulle starte med en kvalifikationsskydning til 24 almindelige lerduer.
Når resultaterne kom ind, blev skytterne inddelt i 3 grupper efter præstationerne. Ivan Tranegaard og Steen Balsløv var de egenrådige dommere, og alt blev indført på regneark i computeren. Gruppe 1 skulle herefter skyde til 24 duer med 2 dubleer. Gruppe 2 og 3 skulle skyde til 24 duer med 1 dublet i hver retning. Spændingen steg, og der blev skudt bravt.
Foreningen havde som formål med arrangementet, at få lidt flere medlemmer til at åbne øjnene for flugtskydning, men hovedparten af deltagerne havde en vis erfaring med lerduer. Der var rigeligt med plads til nye skytter!
Til slut gjorde Ivan regnearket op for de tre grupper. Der kunne opnås 48 træffere:

Gruppe 1: Nr. 1 Ivan Mikkelsen 45/49 – Nr. 2 John F 43/49 – Nr. 3 Jann S 43/50

Gruppe 2: Nr. 1 Harald Jensen 41/55 – Nr. 2 Frode Ross 38/53 – Nr. 3 Ivan Tranegaard 36/55

Gruppe 3: Nr. 1 Søren A 38/56 – Nr. 2 Tommy C 37/51 – Nr. 3 Knud Ernst 36/54

Foreningen sagde tak for en hyggelig dag på ØFC.
bestyrelsen Horsensegnens Strand- og Landjægere
Invitationen kan downloades HER
