Nyjægerjagt i Horsens søn. d. 5/12-2021
Jagttegn max 2 år gammelt

Kære ny-jæger

Du tilbydes nu muligheden for en helt unik jagt på et spændende område i Horsens. Jagten afvikles i fællesskab blandt jagtforeningerne i Horsens Kommune, og det er et krav du er bosiddende i Horsens Kommune. (Hent PDF’en her)
Datoen er søndag den 5 december 2021 


(Billede af parraden fra sidste nyjægerjagt)

På denne dag har du en fantastisk mulighed for, sammen med erfarne jægere, at opleve mange af jagtens facetter, herunder:
• Hundearbejde
• Apportering
• Stå på post
• Planlægning af jagtens afvikling
• Drevets betydning
• Jagthorn
• Parole
• Sikkerhed på jagt
• Med mere

Du har haft jagttegn og bestået haglprøve fra og med 2019. Jagten foregår på den fremtidige DSV grund som i dag henlægger i buskads og skrub, hvor der vil være tilrettelagt flere såter. Vi kan forvente at se fasaner, råvildt, harer, bekkasiner mm. Dagen starter kl 0800 i HSL´s klubhus på Nordre Kaj 4 i Horsens, med rundstykker og kaffe og en gennemgang af dagens jagt. Kl 0915 kører vi mod såten hvor parolen bliver læst.
Du skal medbringe:
• Jagttegn med bevis for bestået haglprøve.
• Jagtgevær og passende ammunition,
• Orange kasket, vest, jakke eller lignende der sikrer at du er let at se under jagten

Vi forventer at jagten slutter ca 1230. Deltagergebyr på 20 kr dækker kaffe og morgenmad, medbring selv en madpakke mm til frokost. For at komme på denne fantastiske jagt skal du blot senest den 28/11 sende en mail med dit navn til erlinglnielsen@gmail.com , og efter evt lodtrækning og senest den 29/11, får du svar om deltagelse.

Mvh Jægerråd Horsens
Erling, 93390896

Kom og vær med!