At låne en pram

Af Claus Lind Christensen
Hvor er det dejligt at være medlem af en forening, der kan være med til at forhindre ægteskabelige konflikter i kraft af, at man som medlem af HSL kan låne en veludstyret kravlepram. Hvad har det så lige med de ægteskabelige konflikter at gøre?

Sagen er den at jeg har to trækpramme, og en Mopa samt tilhørende grej, og det syntes fruen i bund og grund, tager meget plads på matriklen, men hun lever med det. Der hvor problemet opstod, var at jeg begyndte at snakke lidt om, at jeg egentlig godt kunne tænke mig, at prøve lidt kræfter med kravlejagten. Det var hun sådan set ligeglad med, lige indtil hun opfattede, at det ville betyde at der kom endnu en pram på matriklen. Her kom spørgsmålet klart og entydigt, hvilken en af de andre skal du så af med?

Da jeg kunne høre at hun rent faktisk mente det, slog jeg det lidt ud af hovedet igen, for jeg kunne måske godt se problemet inderst inde, samtidig med at jeg ikke helt troede på at kravlejagten var mig.Tankerne blev derfor slået lidt ud af hoved ind til denne sæson, hvor jeg igen begyndte at lege lidt med ideen igen, da jeg kunne se, at der blev nedlagt mere end en and i lokalområdet af kravlejægerne.

Denne gang omfattede planerne dog ikke køb af en pram, men derimod lån af foreningens udmærkede kravlepram. Efter at Jimmy, havde klædt mig på med et par oplysninger om kravlejagt, fik jeg fat i Erling og fik reserveret kravleprammen til en søndag midt i september.Søndagen kom og traileren med prammen blev bakket ned i vandkanten, eller rettere hvor vandkanten burde være, for denne morgen var jeg tilsyneladende ankommet mens vandstanden var lav. I lyset fra min lygte kunne jeg se at jeg mindst skulle trække prammen over 300 meter mere eller mindre tør havbund. Jeg svedte allerede ved tanken, men prammen blev dog læsset af, for på jagt ville jeg.

Sådan en kravlepram er nu fantastisk let, så det gik smertefrit ud over det tørre, ikke at der ikke skulle trækkes til, men i forhold til mine trækpramme gik det som en leg.Herefter vadede jeg den lange vej til stedet hvor jeg havde en ide om at der ville komme en and eller to, og hvis ikke slæbet over det tørre gav varmen, så gav gåturen det. For den hvor jeg fortrød at jeg ikke havde fået mit svedundertøj på.Vel fremme fik jeg mig placeret og lagte lokkere ud ca. 200 meter ude foran prammen, samt en lille flok krikænder inden for skudhold. Som trækjæger, kan jeg ikke helt forlige mig med ikke at have lokkere omkring mig.