jagttegns undervisning
Opstart d. 5. jaunar 2017 kl. 19.00

Så tiden inde til at der starter et nyt hold af jagttegns kursister op.

den_nye_jaeger

Torsdag den 5. januar 2017 kl. 19.00 starter Horsensegnens Strand- og Landjægeres nyt jagttegns kursus for kommende jægere.

Undervisningen foregår hver torsdag i foreningens lokaler på Jens Hjernøesvej 4, 8700 Horsens (se her), hvor instruktørerne Rasmus og Jørgen, som begge er ivrige jægere og har lang erfaring med jagttegnsundervisningen, vil tage i mod dig.

Instruktørerne underviser efter den nyeste bekendtgørelse vedr. jagttegnsundervisning, og emner som vildtkending, våben, våbenbetjening, jagtformer, sikkerhed og jagtlovgivning vil blive gennemgået og forklaret grundigt.

En naturlig del af kurset er den praktiske del, hvor hver elev skal skyde mindst 50 skud med haglgevær og lære sikker våbenbetjening og afstandsbedømmelse som vil forgå over 5-6 lørdage på skydebanen i Urlev (se her).

Der er undervisning indtil jagtprøven i april/maj måned. Kurset er for jagttegnsaspiranter, men i årenes løb er personer med jagttegn tilmeldt kurset for at få bl.a. jagtloven genopfrisket.

 

Yderligere oplysninger hos vores instruktører Rasmus Marzanti på 40 37 78 80 eller Jørgen Thorup 50 62 93 33.

Vel mødt Rasmus og Jørgen