AKTIVITETS-KORT
til alle foreningens ekstraordinære aktiviteter.  

Horsensegnens Strand- og Landjægere

Indføring af AKTIVITETS-KORT til alle foreningens ekstraordinære aktiviteter.

 

Hvad er HSL`s ekstraordinære aktiviteter:

Foreningens administration af jagtaktiviteter ved Svanegrunden og Søby Rev samt eventuelle nye jagtområder. Foreningens bådpladser på grunden i Haldrup. Medlemmernes lån af kravlepramme, trækpramme, trailer samt lån af støbeforme til skydepramme. 

Foreningen kræver, at medlemmet har indløst kort for at deltage i ovenstående aktiviteter.

Foreningen kræver ikke, at medlemmet indløser kort for at deltage i vore almindelige foreningsaktiviteter, møder, kurser, fællesjagter, riffelskydning i Urlev, Vingsted m.v.

Medlemmer med indløst kort kan skyde gratis til riffelskydning på banen i Urlev.

 

HSL-aktivitetskort gælder:

Jagt ved Svanegrunden og Søby Rev, inklusive vejret på Søbyvej og mulighed for at medtage en nyjæger på jagt. Jagten skal foregå jf. lovgivningen, og der skal tages hensyn til aftalen om ugentlige jagtfrie dage, mandag, tirsdag og onsdag, hvor der skal holdes en jagtfri zone på 200 meter til arealerne. 

En bådplads på foreningens grund i Haldrup.

Gratis riffelskydning på skydebanen i Urlev.

Lån af foreningens kravle- og trækpramme samt trailer jf. bookinglisten.

Lån af foreningens støbeforme.

 

Administration af HSL-aktivitetskort:  

Kortet gælder for et år, og fornys ved generalforsamlingen jf. en liste på HSL hjemmesiden.

Pris:

Medlemmer på eller under 25 år: 250 kr. årligt

Medlemmer over 25 år: 500 kr. årligt

Efter betaling sendes en mail med aktivitetskortet, som medlemmet skal printe og medbringe!

På foreningens generalforsamling vælges opsynsmænd.

Foreningens vælger 1 – 2 opsynsmænd for Svanegrunden

Foreningen vælger 1 – 2 opsynsmænd for Søby Rev

Foreningen vælger 1 – 2 opsynsmænd for grunden i Haldrup

Hvad er ideen med et sådant kort:

HSL har udgifter forbundet med aktiviteterne. Kortet indføres for at få dækket nogle af vores udgifter til de nævnte ekstraordinære aktiviteter. Herunder at udfase betaling for jagten på Svanegrunden og Søby Rev. Naturstyrelsen vil ikke længere udleje jagter på vandfugle. Naturstyrelsen vil derimod gerne, at HSL sikrer den gamle aftale om jagtfrie dage. HSL afregner betaling for vejret til bl.a. Søbyvej og vedligeholdelse af grunden og tilkørselsvejen i Haldrup. HSL administrerer og udlåner vore pramme og trailere uden betaling, og vi betaler udgifterne til vedligeholdelse m.v. HSL har ligeledes støbeforme til skydepramme, der kan udlånes til medlemmer.

Med indførelse af aktivitetskortet bidrager brugerne ved at betale lidt af regningen. Pengene fra kortsalget tilgår den store, fælles pengekasse.

Et medlem af HSL og dermed DJ skal kunne erhverve et ”kort” der gælder for et år.

Kortene administreres ud fra én liste, hvilket gør det væsentlig nemmere at administrere end det nuværende system. Vores nuværende system har mange forsinkende led, og det ”sejler” ofte lidt!

Aktivitetskortet giver medlemmet adgang til at drive jagt ved Søby Rev og Svanegrunden, idet han med kortet er med til at betale de særlige udgifter som HSL har i forbindelse med jagtaktiviteten. Kortindehaveren kan medtage én nyjæger på disse jagter – for måske ad den vej at få nye kræfter til HSL. Foreningen kan udvide mulighederne, hvis vi får yderligere jagtmuligheder.

Kortet giver mulighed for at bruge HSL´s grund i Haldrup til et bådoplæg pr. kort.

Kortet giver mulighed for at låne foreningens kravle- eller trækpramme samt trailer jf. bookinglisten.

Kortet giver mulighed for at låne foreningens støbeforme til skydepramme.

Kortet giver mulighed for at skyde gratis på HSL´s skydedage i Urlev. Mange af vore medlemmer skyder også med riffel, og de kan spare penge ved at skyde i Urlev.

 

Ovenstående er vedtaget på bestyrelsesmødet i Horsensegnens Strand- og Landjægere fredag den 20. november 2020.

Emnet skal forelægges på generalforsamlingen 2021.