Skrækjagt ved Sejet Nørremark

Lørdag den 25/10 skulle det være – jeg ville en tur på fjorden i foreningens trækpram. Fyldt med optimisme stod jeg derfor tidligt op lørdag morgen, således jeg kunne forberede mig til denne tur.

Med pakket pram, kaffe på kanden og fornuftig vind fra sydvest drog jeg af sted mod Sejet Nørremark. Hurtigt blev prammen da også sat i vandet med alt grejet om bord – næsten.Jeg havde en ide om at jagten skulle foregå 5-600 m fra land, så der blev lagt kræfter i, og jeg kom da også ret hurtigt et godt stykke ud.

Efter at have fundet mig et godt sted skulle lokkerne så lægges ud, og da er det jeg opdager at jeg ikke har fået bøssen med i prammen – den ligger inde på stranden.Hurtigt, meget hurtigt fik jeg padlet ind til land igen, og fandt heldigvis den gode halvautomat liggende ved siden af traileren. Pyh ha. Ud igen.

På plads igen, og så ud med lokkerne.Det gik nemt, Svendborgprammen er nem at manøvrere rundt, når der skal lægges lokkere ud.Jeg fik smidt anker og lagde mig til rette i prammen. Mens jeg lå og tænkte bommerten med det glemte jagtgevær igennem kom jeg til at se på lokkerne – de lå mildest talt af h…. til.

Nej de lå ikke – de drev af h…. til. Panik Alle lokkerne blev samlet sammen på rekordtid – for hvert minut der gik drev de længere ud af fjorden. Det viste sig at jeg lå på ca. 6 m vand. Det er ikke smart når der kun er 4 m line på lokkeanden. Nu var den første time gået med roderi, så jeg besluttede at ro ind mod land, finde et sted med moderat vanddybde og så håbe på at en and ville slå et smut forbi. Godt på plads med 3 lokkere ude, resten var filtret sammen under ovennævnte redningsaktion, lagde jeg mig halv træt, men stadig med et lille håb, tilbage i prammen for at nyde det hele lidt. I kikkerten kunne jeg se at der trods alt var ænder i området så nu skulle kanonen lades.

Tilbage med bundstykket i med en patron, men der var noget der føltes forkert. Bundstykket på Browning´en blev tilbage og smuttede ikke frem som det plejede. Det eneste der smuttede nu, var edderfugle indenfor skudafstand. Mange edderfugle………….. Da var det jeg gav op. Denne morgen skulle det bare ikke være. Jeg tog en kop kaffe, spiste den medbragte ostemad, og roede ind til land. Derhjemme fik jeg bundet ekstra line på lokkerne, smurt halvautomaten de rigtige steder. Næste morgen skød jeg 3 edderfugle på samme sted. Konklusionen på sådan en oplevelse må være: Det gælder om at have mekanikken og grejet i orden, hovedet/glemsomheden kan det være sværere med.

Knæk og Bræk
Erling